Som tiden dog går


Posted On May 19 2013 by

Beklager at det er noget tid siden i sidst har hørt fra mig, der sker bare så meget her i Norge. Der har været besøg fra Danmark, først kom Heidi og Frank og alle ungerne og hyggede med os det var skønt, derefter kom bedstefar Anders og Janne forbi en tur. Bedstemor og bedstefar og mine to fætre kom også lige forbi og var med til at fejre min fødselsdag, det var hyggeligt. Og mormor og morfar har været forbi og sige hej. Jeg har fået plads i en børnehave ikke så langt fra hvor vi bor, der skal jeg starte en gang efter sommer, det bliver sjovt for mor og far skal cykle og løbe op med mig, de har nemlig købt sådan en sjov vogn jeg kan sidde i som de kan skubbe eller sætte efter cyklen. Har testet den sammen med far på cykel og mor til løb. Den virker, jeg skal bare begynde at skrige hvis det går for langsomt, smart syntes jeg.  Og så har vi fået lov af Pål, ham der ejer huset, til at blive boende.

Alt sneen er nu borte og det nyder jeg, der er så mange sten jeg skal smage på, men af en eller anden årsag må jeg ikke det for mor og far, forstår dem ikke, jeg spiser jo ikke stenene. Min fremtid har jeg allerede bestemt, jeg skal være politikker, så jeg holder taler hver gang der er noget man kan stå på, ingen forstår mig, så har en fremtid inden for politik. Eli (dagmamma) mener jeg taler dansk og mor og far mener det er norsk, og hvad hjælper det, ingen af dem hører jo efter hvad jeg har at sige.Vejret er blevet meget lunere heroppe så jeg leger en del i haven, det er nu også meget hyggeligt, jeg går tur med min egen hund, Fix er ikke altid så samarbejdsvillig, så ham har jeg opgivet at opdrage på.

Last Updated on: May 19th, 2013 at 3:42 pm, by admin


Written by admin